mbit 20 Internet hastighed
kr. 400 Pris om måneden
hastighedstest

Hastighedstest – Se om din forbindelse er ligeså hurtig som lovet!

Af 4. november 2013

Test dit bredbånd

Har du nogensinde oplevet, at dit internet ikke virkede optimalt? Det er langt fra altid tilfældet, at din bredbåndsforbindelse er ligeså hurtig som din udbyder har lovet dig. Derfor er det en rigtig god idé at gå forbindelse efter i sømmene en gang i mellem og se, om den lever op til de krav, som udbyderen har garanteret.

Der findes en lang række værktøjer, som tilbyder at teste din forbindelse. Den mest præcise test kan du finde på IT- og Telestyrelsens hjemmeside. Her tilbyder de en gratis bredbåndstest, hvor du nemt og hurtigt kan undersøge, hvor hurtig din forbindelse egentlig er.

Fordelen ved IT- og Telestyrelsen måler er, at den måler fra internetknudepunkt i Lyngby (også kaldet DIX’en), hvorimod de tests du finder hos de danske internetudbydere måler fra et mindre centrale punkter i deres eget net. IT- og Telestyrelsens test opnår derfor en langt større præcision ved hastighedsmålinger.

Sådan fungerer testen

Følg linket til testen og tryk på “Start test”:

start hastighedstest af bredbånd

Der går nu ca. 20 sekunder, hvor måleren tester henholdsvis download- og uploadhastigheden på din bredbåndsforbindelse, hvor testresultatet bliver vist som følgende:

it og telestyrelsen

Du skal dog være opmærksom på, at hastigheden kan variere en smule, hvis du måler på en trådløs forbindelse. For at få det bedste og mest præcise testresultat, skal du derfor slutte din computer til din router via et kabel.

Hvis du finder ud af, at den viste hastighed ikke er i overensstemmelse med det, som du betaler for hos din udbyder, så anbefales det, at du tager kontakt til den pågældende udbyder.